Referat af delegeretmøde 2012

Trafikforbundet

Referat fra det 20. ordinære delegeretmøde den 19. april 2012 i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

København, den 23. april 2012

Dagsorden:

1. Navneopråb
2. Vedtagelse af forretningsorden
3. Valg af ordstyrer, viceordstyrer og referent
4. Hovedbestyrelsens beretning
5. Regnskab
6. Indkomne forslag:
a. Vedtægtsændringer
b. Formands honorar
7. Budgetforslag og fastsættelse af kontingent
a. Budgetter for 2012, 2013 og 2014
b. Fastsættelse af kontingent
8. Valg af formand. Punktet udgår, da formanden ikke er på valg
9. Valg af næstformand, kandidater:
Henrik Korngaard
Kasper Berg
10. Valg af 2 revisorer
11. Valg af revisorsuppleanter
12. Eventuelt

Formand Bolette Brødsgaard indledte delegeretmødet med at byde alle velkommen.

Formanden gik herefter over til punkt 1 på den udsendte dagsorden: Navneopråb.
Jacob Bøgemose uddelte 44 nummererede stemmekort i forbindelse med navneopråbet.

Formanden gjorde opmærksom på, at stemmekortene er personlige og skal afleveres til viceordstyreren, såfremt lokalet forlades.

Ad 1 navneopråb

Trafikforbundet
delegerede 2012 – 44

Kreds 1 – 6

1 Michael Anker Metz
2 Steen Riis Thomsen
3 Knud Rosing
4 Henrik Michelsen
5 Lars Rønnow Kaas
6 Henrik Vestergaard

Kreds 2 – 3

7 Trille Clemen Jørgensen
8 Hugo Hvidkvist
9 Bo Lütken Petersen

Kreds 3 – 17

10 Finn Kristensen
11 Kasper Berg
12 Klaus Oldrup
13 Finn Søgaard
14 John Schlage
15 Kasper Hansen
16 Johan Ohrt
17 Ole Krog Jensen
18 Henrik Christoffersen
19 Pierre Jørgensen
20 Jes Brinch
21 Søren Beck
22 Helle Munksø
23 Tom Pilgård
24 Christian Struer Tetens
25 Bo Børresen
26 Bo Feldberg

Kreds 5 – 6

27 Bjarke Rasmussen
28 Gregor Stegen
29 Mette Skaarup
30 Michael Skelbæk
31 Mogens Rønnebek
32 Thyge Rasmussen

Kreds 6 – 4

33 Otto Kirk
34 Erik Berthy
35 Thomas Sandison
36 Jens Ebbesen

Kreds 7 – 8

37 Michael Nikolajsen
38 Linda Tangaa
39 Berit Dichmann
40 Henrik Korngaard
41 Mark Tangaa Borggild
42 Tine Hoeck
43 Michael Marker
44 Eva Nordland

I alt 44 stemmeberettiget

Ad 2 Vedtagelse af delegeretmødets forretningsorden

Forslag til forretningsorden var udsendt sammen med dagsordenen og omdelt på delegeretmødet. Der var ingen bemærkninger til det udsendte forslag.

Den udsendte forretningsorden blev godkendt.

Ad 3 Valg af ordstyrer, viceordstyrer og referent

Valg af ordstyrer: Hovedbestyrelsen foreslog Preben Lauridsen, der var ingen andre kandidater. Preben Lauridsen blev valg som ordstyrer.

Valg af viceordstyrer: Hovedbestyrelsen foreslog Jes Brinch. Der var ingen andre kandidater. Jes Brinch blev valgt som viceordstyrer.

Valg af referent: Hovedbestyrelsen foreslog Kim Schiødt. Der var ingen andre kandidater. Kim Schiødt blev valgt.

Formanden gav herefter ordet til ordstyrer Preben Lauridsen.

Preben Lauridsen takkede for valget.

Ordstyreren henviste til vedtægternes § 12 stk. 2. om lovlig indvarsling af delegeretmødet skulle ske med 8 ugers varsel. Han konstaterede at delegeretmødet var indvarslet rettidigt. Endelig dagsorden, de reviderede regnskaber, forslag til budgetter samt navne på de delegerede skulle bekendtgøres 2 uger før delegeretmødet. I vedtægternes § 12 står at delegeretmødet er beslutningsdygtigt når indvarsling og dagsorden er bekendtgjort jf. vedtægterne. Da de to ting er opfyldt er mødet beslutningsdygtigt.

Preben Lauridsen gjorde opmærksom på at afstemninger normalt skal foregå ved håndsoprækning. Men hvis 1/5 af de delegerede, på dette delegeretmøde er det 9, beder om skriftlig afstemning så skal en afstemning være skriftlig.

I forbindelse med vedtægtsændringer kræves der 3/5, kvalificeret flertal på dette delegeretmøde er det 27 stemmer

Ved øvrige afstemninger kræves der simpelt flertal på dette delegeretmøde er det 23

Preben Lauridsen gav herefter ordret til Bolette Brødsgaard til den mundtlige beretning.

Ad 4 Beretning

Mundtlig beretning

Jeg vil kigge lidt på nogle af de begivenheder, der har været siden sidste delegeretmøde. Og hvad er der så sket siden 2010? Vi har sagt goddag og farvel til et fællessekretariat. Vi har været igennem OK11. Vi har fået en ny bank, en ny hjemmeside og en næsten ny kreds.

Lad mig starte med OK11, skønt jeg helst ville lade det ligge. Det er ikke en overenskomst, der vil blive husket med glæde. Hovedbestyrelsen lavede det sædvanlige, store arbejde med indsamling, diskussion og prioritering af lokale krav. Da kravene landede i CO10, blev alle kravene fejet ned i skuffen. Man var simpelthen bange for, at hvis man fremsatte mange krav over for arbejdsgiversiden, så ville de tage opmærksomheden fra det altoverskyggende hovedkrav: løn, dvs. fastholdelse af reallønnen.

Under forberedelserne til OK11 i 2010 var tonen i samfundsdebatten og nyhedsmedierne trykket og bekymret. Finanskrisen, der startede i 2008, var ikke overstået. Nyhedsmedierne var fulde af kriseramte virksomheder og bankkrak. Folketinget hjalp ikke med at lette stemningen med deres til tider følelsesladede debatter om ændring af pensionsalder, efterlønsreform og ekstra-ordinært store besparelser i kommuner og regioner.

Set i det lys tror jeg, at det var en rigtig beslutning, der blev truffet, da CO10 koncentrere sig om et eneste krav: lønnen. Resultatet kom til at ligge tæt op af aftalen på det private arbejdsmarked med en beskeden generel lønstigning på 3,15% over en 2-årig periode. Da aftalen blev indgået, var forventningen, at reallønnen kunne fastholdes. Dette er kun delvis lykkedes, da inflationen i 2010 steg med 2,3% og i 2011 med 2,8% (forbrugsprisindekset). Det er priserne på især strøm, varme og fødevarer, der er steget mere end forventet.

Som altid var det vores centralorganisation, som sammen med akademikerne og OAO forhandlede hovedoverenskomsten på plads. Vores centralorganisation CO10 er forholdsvis ny. Den blev dannet i starten af 2010. Deraf navnet CO10, centralorganisationen af 2010. Den er en sammensmeltning af det gamle COII og OC, en organisation med mange overenskomstansatte.

Vi var spændte på, hvordan den nye centralorganisation ville klare den interne kommunikation med baglandet.

Overenskomstforhandlingerne i 2011 viste, at der er plads til forbedring. Der blev intet meldt ud – undtagen det, der var nødvendigt i forhold til repræsentantskabsmøderne.

Det var rigtig ærgerligt, da det gjorde det vanskeligt for Trafikforbundet at kommunikere med vores bagland – men også svært at komme med brugbar feedback til centralorganisationen.

Al begyndelse er svær, og der er siden sket ændringer til det bedre. Således har alle CO10’s organisationer haft mulighed for at bidrage her i opstartsfasen til de næste overenskomstforhandlinger, OK13. Og Trafikforbundet vil naturligvis arbejde for, at forbedringen fortsætter.

Når denne kritik er sagt, skal det retfærdigvis siges, at vi altid har fået god information og professionel hjælp ved direkte henvendelser til CO10’s sekretariat. Det gælder både for politiske spørgsmål og bistand i vores enkelt sager. Denne hjælp til vores eget sekretariat er helt nødvendig, når vi som fagforening skal løse vores opgaver bedst muligt for medlemmer.

Vi har haft det lidt svært i CO10. Dette blev også nævnt af Jes i sin formandsberetning på vores sidste delegeretmøde. Forinden havde Jes og jeg været til stiftende repræsentantskabsmøde i CO10, hvor CO10’s første bestyrelse skulle vælges. Trafikforbundet blev ikke valgt til en bestyrelsespost. Der har i 2011 været en ny valgrunde og heller ikke her fik vi plads i bestyrelsen.

Det er naturligvis lidt skidt, men det har ikke afholdt os fra at gøre vores indflydelse gældende. Vi følger nøje med i indkaldelser og referater fra bestyrelsesmøderne, og lader vores røst høre, hvis et emne ligger os stærkt på sinde. Desuden er jeg ved at udbygge dialogen med andre mindre CO10 organisationer, så også den vej øger vi mulighederne for samarbejde og indflydelse.

Af de lidt mere nære ting, der har fyldt rigtig meget, er den nye Trafikstyrelse.

I foråret 2011 opstod en ny styrelse under Transportministeriet ved en sammenlægning over flere omgange af den gamle Trafikstyrelse, Færdselstyrelsen og SLV. Det betød, at størstedelen af medlemmerne i Kreds 1 og Kreds 4 fik samme arbejdsgiver. I tumulten med sammenlægningerne, ny ledelse og forskellige kulturer var det utroligt vigtigt, at Trafikforbundet talte med én stemme over for ledelsen. Kreds 1 og Kreds 4 var gudskelov helt klar over dette og en god dialog blev hurtigt etableret. Det lå lige for, at samarbejdet skulle føre til en sammenlægning af Kreds 1 og Kreds 4. Men det var en vanskeligere proces end som så. Der var mange følelser involveret. Og til tider gik bølger meget højt, men de 2 kredsformænd holdt fast. Det lykkedes dem ved at lytte til medlemmernes bekymring og inddrage folk med de rigtig kompetencer, at komme i mål. Den nye kreds 1 blev dannet her i december, hvor kredsen holdt nyvalg til bestyrelsesposterne. Sammenlægningen af Kreds 1 og Kreds 4 er nu en realitet – og så ikke helt. Sammenlægningen kræver nemlig delegeretmødets velsignelse, som jeg håber, at I vil give, når vi når til punkt 6 og vedtagelse af vedtægtsændringerne.

Samtidig med det store forarbejde til kredssammenlægningen gik Trafikstyrelsen i gang med en større afskedigelsesrunde, så det blev et meget travlt efterår både for sekretariatet og de 2 kredsbestyrelser. Jeg skal ikke gå i detaljer, da I kan læse mere i beretningen fra Kreds 1. Jeg vil bare fremhæve, at her blev ikke kun overenskomstansatte fyret men også tjenestemænd røg ud – dog med 3 års rådighedsløn. Uanset ansættelsesform er afskedigelsesrunder en ubehagelig oplevelse. Det gælder især de, der bliver afskediget. Den første reaktion er ofte chock: “hvorfor mig?”. Siden kommer så alle bekymringerne med at finde ud af, hvilke kompetencer man har, og hvilke job man så kan bruges i og har lyst til at arbejde i. Her kan en arbejdsløshedkasse give en god hjælp og vejledning, mens sekretariatet og tillidsrepræsentanten sammen kan gøre deres bedste for en ordentlig og menneskelig proces, som giver den afskediget mulighed for at komme videre.

Men også de, der bliver tilbage, har en svær tid. De oplever ligeledes usikkerhed og bekymring for fremtiden. Her har den lokale kreds en stor og svær opgave med at få arbejdsgiver til at sikre et godt arbejdsmiljø for arbejdspladsens medarbejdere.

Vores tillidsrepræsentant var til vores store overraskelse en af de ramte. Det er muligt at afskedige tillidsrepræsentanter i besparelsesrunder, skønt de er bedre beskyttede end andre medarbejdere. Sådan skal det også være, for hvordan skal en tillidsrepræsentant ellers kunne udtale sig frit over for ledelsen og være vagthund for medlemmerne?

Det lykkedes ikke for styrelsen at afskedige vores tillidsrepræsentant, men vi måtte kæmpe for det, og uden god forberedelse og tæt dialog mellem sekretariatet og tillidsrepræsentanten var det ikke gået.

Andre organisationer i CO10 og FTF fortæller samme historie om arbejdsgivere, der ikke kan se nyttet af det faglige system, men prøver at sno sig uden om. Det kan være ved ikke at respektere tillidsmandsbeskyttelsen, ved ikke at følge spillereglerne eller ved at strække reglerne til den aller yderste grænse. Således opleves flere steder, at samarbejdsaftalen ikke virker efter hensigten, at SU ikke informeres og høres ved besparelser eller strukturændringer. Det er rigtig ærgerligt.

For de faglige organisationer har meget at byde på. Hvis SU inddrages tidligt, bliver planen forankret i den virkelighed, medarbejderne oplever – frem for at være udtænkt i et elfenbenstårn langt fra den virkelige verden. Processen bliver mere human. Og ro, arbejdsglæde og effektivitet genetableres hurtigere.

Den statslige administration har flere elfenbenstårne. Personalestyrelsen eller som den nu hedder Moderniseringsstyrelsen er der stadig, men der er kommet endnu et tårn: koncernen. Det er blevet almindeligt, at ministerierne nedsætter koncern-ledelsesfora, hvor departementschefen sammen med direktørerne for ministeriets styrelser og institutter fastlægger mål, fordeler (flytter) områder mellem styrelserne og laver fælles HR-politik. SU-aftalen giver mulighed for etablering af samarbejdsudvalg, der kan matche denne centralisering af beslutningsprocessen. Mig bekendt er det ikke lykkedes noget sted at etablere et koncern-SU, skønt det er forsøgt.

Alt i alt må vi sige, at SU-aftalen godt kunne bruge et løft.

Trafikforbundets hovedbestyrelsen besluttede sidste forår at støtte PROSA i deres konflikt med virksomheden CSC. Vores støtte var beskeden, 2.500kr og et brev, der udtrykte vores sympati. Konflikten var kulminationen på en årelang forhandling om en ny overenskomst. På et tidspunkt spidser situationen til. CSC skærper deres krav, og både lockout og strejke-våbenet bliver varslet og sat i værk. Det hele ender med at CSC ophører med at have overenskomst med PROSA og i stedet indgå en billigere overenskomst med HK.

Men hov, det kan man da ikke? Der er da både en hovedaftale og overenskomstaftaler, som forhindrer den slags – men nej, det gør aftalerne ikke – med mindre det helt klart og tydeligt står nedfældet i aftalerne. Dette har fagbevægelsen ikke været opmærksomme på og arbejdsgiverne heller ikke – før nu.

Nogen vil måske mene, at de højt betalte PROSA-folk har sejret sig ihjel lige som typograferne i sin tid. Men problemet er, at arbejdsgivere nu har fået øjnene op for muligheden for at komme ud af en overenskomst. Lige nu har flere café-ejere i både København og Århus lockoutet deres 3F-ansatte med det formål at komme ud af overenskomsten med 3F.

Hvad har café-ejere og en lokal konflikt på det private arbejdsmarked med os at gøre? Jeg mener, at det i høj grad kommer os ved. Skønt det næppe er sandsynligt, at Staten vil frigøre sig fra vores overenskomst. Vi er en del af det danske samfund og af den danske model for arbejdsmarkedet.

Der er andre tegn på at den danske model er presset. LO-organisationerne oplever stor medlemsafgang bl.a. til så kaldte “gule” foreninger. EU banker på døren med direktiver om natarbejde, max. arbejdstid o.a. Vores egne medlemmer udfordrer os med deres meget forskellige krav. Nogle ønsker mere kamp og op på barrikaderne. Solidariteten i høj sæde. Andre vil have plads til egen individuelle udfoldelse og udvikling.

Trafikforbundet kan ikke stoppe medlemsflugten fra LO-organisationerne, men vi kan alligevel gøre meget. Vi kan kigge ind ad og spørge os selv, hvad vi mener at en fagforening er. Om Trafikforbundet lever op til egne målsætninger eller om vi skal være skarpere og bedre på nogle områder. Det arbejde er hovedbestyrelsen gået i gang med.

En ting ved vi allerede, at det lokale arbejde i direkte kontakt med medlemmerne er uhyre vigtig. Den lokale fagforeningsrepræsentant kender arbejdspladsen og arbejdsforholdene på egen krop. Og medlemmerne ved, hvem deres repræsentant er og hvordan de kan få fat i ham. Mange nyvalgte tillidsrepræsentanter har oplevet, hvordan deres pauser på arbejdet forsvandt – og erstattet af spørgsmål og snak om fagforeningsting med medlemmerne. Det kræver sin mand/kvinde at ville det faglige arbejde. Det kræver også viden og uddannelse, så Trafikforbundet opfordrer sine tillidsfolk og bestyrelsesmedlemmer i kredsene til at vedblive med at uddanne sig.

Men dette nærvær er ikke altid lige nemt. Af og til sidder medlemmerne så spredt at direkte kontakt er meget vanskelig. Andre gange har en kreds så få medlemmer, at det kan være svært at finde ildsjæle nok til at danne en bestyrelse. Men når kredsens opløsning truer, er det flere gange sket, at et par ildsjæle siger: “nej det kan ikke passe. Vi må tage opgaven på os”. Og på den måde er det lykkes at genskabe en funktionsdygtig kreds. I det lange løb kan det dog være en hård og opslidende opgave. Det er en udfordring, som kredsene og Trafikforbundet til stadighed må søge at løse sammen.

Trafikforbundet er en partipolitisk uafhængig fagforening, som vi skriver på vores hjemmeside. Og det tager vi alvorligt. I foråret 2011 opdagede vi, at vores bank er medlem af ”Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”. Denne forening giver økonomisk støtte til de politiske partier, som foreningen mener fremmer “et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”. Det vil sige, at vi med en ganske vist meget lille del af vores penge har været med til at støtte specifikke politiske partier. Den opdagelse gav hovedbestyrelsen panderynker og endte med en beslutning om at skifte bank. Flere banker blev undersøgt og kontaktet for at finde en bank, der ikke yder støtte til politiske partier, og som samtidig opfyldte vores krav til en god, sikker og økonomisk forsvarlig drift af Trafikforbundets økonomi. Valget faldt på Lån & Spar Bank, som har vist sig at være et rigtig godt valg, der fungerer godt i daglige.

Når nu hovedbestyrelsen var i gang med Trafikforbundets økonomiske forhold, var det meget belejligt også at kigge på vores investeringer. Hidtil har vi haft pengene på høj-forrentede konti og i obligationer. Men høj-forrentede konti findes ikke rigtig mere. De forskellige pengeinstitutter, vi var i kontakt med, anbefalede alle, at vi skulle sætte en lille del af formuen i aktier. Så det har vi gjort fra starten af i år. Aktieandelen er ikke særlig stor, ca. 9%, og bliver måske heller ikke større. For Trafikforbundets penge er jo ikke “vores” men medlemmernes. Vi har et ansvar for, at formuen ikke risikerer at gå tabt. Men vi har også ansvar for at formuen ikke falder i værdi ved at blive overhalet af inflationen. Det mener vi at vi har sikret ved at tage en lille portion aktier ind.

Tja, som I kan høre, er der nok at kæmpe for og imod.

Dette var min første formandsberetning. Som forberedelse læste jeg de sidste 10 års formandsberetninger igennem – og de ligner meget hinanden: Den evige kamp går igen i alle beretningerne. Emnerne skifter lidt men kampen for medlemmernes arbejdsvilkår er den samme.

Er der slet ikke sket noget positivt? Jo, da. Vi har haft et fællessekretariat med Kriminalforsorgsforeningen. Det var god oplevelse. Det var meget spændende og givende for sekretariatets medarbejdere at arbejde med sager inden for en helt anden kultur – på trods af at kriminalforsorgen også er statslige arbejdspladser. Det tog noget tid at få tingene i sekretariatet til at køre. Vores 2 områder viste sig at være mere forskellige end vi havde forudset, men det kom til at fungere. Så derfor var det ekstra ærgerligt, at Kriminalforsorgsforeningen pludselig mistede en del medlemmer. Det økonomiske grundlag blev reduceret. Og da den ene af sekretariatets 2 medarbejdere ønskede at gå på pension, fandt hovedbestyrelsen det moralsk uansvarligt at ansætte en ny medarbejder til fællessekretariatet. Som en redelig fagforening kan vi ikke ansætte en ny, fast medarbejder, som vi om 1-2 år ville være nød til at afskedige, fordi pengekassen er tom. Resultatet blev, at hovedbestyrelsen opsagde aftalen om fællessekretariatet pr. 1. januar i år. Snart vil vi kun være én faglig konsulent, så vi får se hvad fremtiden bringer. Vi er blevet nogle erfaringer rigere, og fremtiden kan meget vel byde på nye samarbejder omkring sekretariatsfunktionerne, for vi er sårbare med kun én person i sekretariatet.

Og så har vi fået en ny hjemmeside. Det er ikke en super-aktiv side, som kommer med nyheder hver dag og ej heller hver uge, men vi sørger for at holde den opdateret. Og nyeste informationer omkring den politiske ledelse, hovedbestyrelsen og forretningsudvalget vil findes her. Ca. hver 3. måned bliver et resume af det nyeste hovedbestyrelsesmøde lagt på hjemmesiden under “Hvad sker”. Her vil også komme information om ferier i sekretariatet og andet nyttigt. Jeg vil opfordre jer til at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside, så I ved når og hvad der sker.

Det var så slut fra mig for denne gang.

Ordstyreren takkede Bolette for den mundtlige beretning og spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til beretningen. Dette var ikke tilfældet.

Delegeretmødet gik herefter over til den skriftlige beretning, der af ordstyreren blev gennemgået kreds for kreds, spørgsmål til kredsene vil blive besvaret af kredsene.

Hovedbestyrelsens beretning 2010 og 2011

Kreds 1

Tiden har været turbulent for kreds 1 og det daværende kreds 4, med flere ændringer i ledelse og organisation, først i Statens Luftfartsvæsen (SLV) og siden i november 2010, hvor SLV fusionerede med Trafikstyrelsen, der samme forår var blevet fusioneret med Færdselsstyrelsen.

I det meste af 2011 var TRF repræsenteret i Trafikstyrelsen af både kreds 1 og kreds 4. Dette var på sigt en uholdbar situation, da ledelsen kun ville tillade at TRF blev repræsenteret i SU med et medlem. Det førte til at de to kredse gik i gang med at fusionere til én kreds, hvilket skete den 8. december 2011.

Med baggrund i effektiviseringskrav fremsat af Transportministeriets departement og med et ønske om udmøntning af de synergieffekter der blev forventet ved en fusion, har Trafikstyrelsen gennemført forskellige tiltag – organisationsændringer mv. og over to omgange gennemført afskedigelser

Den første afskedigelsesrunde skete i juni 2011 hvor det gik ud over 9 ansatte, hvoraf 1 var medlem af TRF´s daværende kreds 4.

Den 13. oktober 2011 var der atter prikkerunde i den nu fusionerede Trafikstyrelse, der på dette tidspunkt boede på 3 adresser. Det gik udover 4 medlemmer af kreds 1 ud af samlet 26 fyringer i Trafikstyrelsen, der drejede sig om stillingsnedlæggelser i tre tilfælde.

Stillingsnedlæggelserne er sket i kontoret for analyse, kontoret for kvalitetssikring og kontoret for flyvepladser og luftfartstjenester. Hos sidstnævnte var der tale om formanden for kreds 1 der også er tillidsmand og medlem af TRF’s hovedbestyrelse.

I kontoret for analyse og kontoret for kvalitetssikring var begge medlemmer fraværende på dagen. Ingen af de to fik tilbud om bisidder i de efterfølgende formelle varslingssamtaler.

I staben gik stillingsnedlæggelserne ud over en betjentformand, der var næstformand i kreds 4 og også var medlem af TRF’s hovedbestyrelse.

Som kredsbestyrelse skal vi forberede vores tillidsrepræsentant på, hvad man kan komme ud for i en bisiddersituation, specielt på det psykologiske plan. En bisidder fik sig en meget ubehagelig oplevelse den 13. oktober 2011.

Den fusionerede Trafikstyrelse fik den 14. november 2011 en helt ny organisation, hvor alle de forskellige fagområder er blevet grupperet i helt nye centre.

Det var endvidere udmeldt, at center for luftfart skulle træde et skridt tilbage omkring kvalitetssikring som ved stillingsnedlæggelsen ikke længere har et formelt kvalitetssikringssystem modsat myndighedskrav til luftfartsforetagender, og EU krav til NSA (National Supervisory Authority = Trafikstyrelsen) om, at have et kvalitetssikringssystem.

Den 14. oktober 2011 afholdt kreds 1 så en ekstraordinær generalforsamling om vedtagelse af nye vedtægter for kreds 1, som skulle muliggøre en sammenlægning af kreds 1 og kreds 4.

Vedtægterne som var udarbejdet af Henrik Gravesen, kontoret for kvalitetssikring, blev enstemmigt vedtaget.

Den 3. november 2011 afholdt kreds 4 ligeledes en ekstraordinær generalforsamling om nedlæggelse af kredsen og fusionering med kreds 1. Dagsordnen som var udarbejdet af Henrik Gravesen, blev enstemmigt vedtaget, dermed blev vejen banet for næste skridt.

Den 8. december 2011 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Trafikstyrelsen for den nu sammenlagte kreds 1.

Det blev konstateret at kreds 4`s medlemmer var overført til kreds 1.

Der var fremmødt 11 stemmeberettigede og fremvist 19 fuldmagter.

Der blev gjort opmærksom på, at dagens valg ikke omfattede valg at tillidsrepræsentant, men kun valg af ny bestyrelse for Kreds 1.

Michael Matz blev valgt som formand frem til den ordinære generalforsamling i 2013. Til næstformand blev Steen Riis Thomsen valgt frem til den ordinære generalforsamling i 2012. Derudover var der valg til bestyrelsesmedlemmer i ulige år. Følgende blev valgt, Henrik Michelsen, Knud Rosing og Lars Rønnow Kaas.

Med ref. til vedtægternes § 8 stk. 3 valgtes yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer. Kandidaterne Allan Lundgren, Vejdirektoratet og Jørn Asmussen, Havarikommissionen for Luftfart og Jernbane blev valgt til disse poster frem til den ordinære generalforsamling i 2012.

Kreds 1 har nu omkring 105 medlemmer hvoraf 85 er beskæftiget i Trafikstyrelsen. Afskedigelsessagerne omkring tillidsrepræsentanten for kreds 1 og betjentformanden fra det tidligere kreds 4, udviklede sig henover december – januar, til en uskøn oplevelse idet Trafikstyrelsen valgte at trække begge varslinger om afskedigelser tilbage.

Den 14. november flyttede Trafikstyrelsen sammen i ét domicil på Edvard Thomsens Vej 14 i Ørestaden. De respektive centre er nu placeret i storrums kontorer – et forhold som, specielt for de tidligere SLV ansatte, er en helt ny oplevelse.

Beretninger fra andre styrelser:

Egentligt er de sidste par år gået fredeligt og roligt i Vejdirektoratet. Personalet er stille og roligt vokset efter kommunalreformen i 2007, således at vi var ca. 950 ansatte primo 2012.

Desværre er der netop lavet en omorganisering, som trådte i kraft 1. februar 2012. Grundet de besparelser på 5% som alle statslige institutioner er blevet pålagt af regeringen, som led i en ”effektiv statsadministration”, som det hedder. Det er dog ikke gået ud over nogle af vores medlemmer i kreds 1.

Vi har stadig medlemmer i enkelte havne, Kystdirektoratet og Applus+, Odense og Aalborg Lufthavne, vi hører dog ikke så meget til disse medlemmer, men de har stadig mulighed for at bruge sekretariatet direkte, hvad de er bekendte med.

Kreds 2

En begivenhedsrig periode siden sidste delegeretmøde med overgang til ny løn, overenskomstansættelse (TJOK = tjenestemænd på overenskomst), etablering af NUAC og deraf følgende udlån af medarbejdere, samt selvstændig offentlig virksomhed.

I foråret 2010 blev der lagt en del arbejde i at planlægge en kampagne med tilbud til de resterende tjenestemænd i Naviair om at overgå på overenskomst. Kampagnen blev meget nøje planlagt på en række møder i løbet af foråret og forsommeren, hvorefter selve kampagnen løb af stablen hen over sommer og efterår med det resultat at samtlige af kreds 2’s medlemmer overgik på overenskomst.

I begyndelsen af 2010 fik vi også en ny løn aftale, det indebar blandt andet at vi, i stedet for indplacering i lønrammer med skalatrin, fik en basisløn som var sammensat af skalalønnen samt ikke pensionsgivende tillæg, derudover fik vi 2 skalatrin på vores pension.

De forhandlinger der efterfølgende har været om ny løn i både 2010 og 2011 har været præget af forsinkelser især i 2011, her var indledende møde i januar 2011, hvor der var enighed om at vi helst skulle være færdige inden sommerferien (2011), forhandlingerne er netop afsluttet den 18. januar 2012

Gennem hele perioden har opbygning af NUAC pågået og 1. januar 2011 overtog NUAC ansvaret for operativ support hvilket betyder at nogle af vores medlemmer blev udlånt til NUAC. Alle aftaler om løn og ansættelsesvilkår er uændret med moderselskabet, men ledelsesretten er overgået til chefen for den afdeling i NUAC, som medarbejderen er udlånt til.

Kreds 3

I løbet af de sidste par år har DATCA haft en konstruktiv dialog med Naviairs ledelse om forholdene for flyvelederne i Naviair. I slutningen af 2011 oplevede vi for første gang at der var flyvelederressourcer nok. I årevis har der været en mangel på flyveledere, og det er utroligt glædeligt at vi endelig er nok. Den kommende tid vil der endda være et overskud af flyveledere, og selvom vi glæder os over de ekstra ressourcer, kan det på samme tid skabe en smule bekymring. Vi er i en tid hvor enhver krone bliver vendt i firmaet og Naviair skal være økonomisk og effektiv. I 2009 var vi med i en sparerunde hvor Naviair sparede ca. kr. 50 millioner, men vi må erkende at dagligdagen i dag er med konstant fokus på økonomien.

Et af tiltagene for at være økonomisk er samarbejdet mellem Naviair og den svenske flyvesikringstjeneste LFV. Her er målet en samlet årlig besparelse på kr. 100 millioner samt en formindskelse af CO2 emission på 52.000 tons. Ved nytåret 2011 startede den fælles operative support, hvor en af stordriftsfordelene skal høstes. Vi følger udvikling tæt og er med i den sociale dialog sammen med vores svenske kollegaer.

Den 27. oktober 2010 blev Naviair omdannet til en Selvstændig Offentlig Virksomhed (SOV). Der blev udpeget seks personer til bestyrelsen af Transportministeren, det betød at der skulle findes tre medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Resultatet blev tre medlemmer fra kreds 3. Der havde inden overgangen været en generel bekymring om den nye bestyrelses strategi for virksomheden, men efterfølgende er bekymringen gjort til skamme, da bestyrelsen i hovedtræk følger Naviairs tidligere strategi.

I TRF regi har hovedarbejdet i perioden været koncentreret om OK11 (overenskomstforhandlingerne 2011). Vi var gennem møllen med at stille kreds 3’s generelle og specielle krav. Derefter at sorterer og prioritere med de andre kredse i TRF. Vores skuffelse var stor da CO10 totalt ignorerede alle krav inden de reelle forhandlinger. TRF har efterfølgende henvendt sig til CO10 med konstruktiv kritik, men som desværre er blevet ignoreret. Derfor er tilliden til CO10 og de kommende forhandlinger til at overse. Det er mit håb at bestyrelsen i CO10 finder ud af de er til for deres forbund og ikke omvendt.

Efter sidste delegeret møde har DATCA startet en opsparing til en strejkekasse, da vores medlemmer siden 2008 er blevet overenskomstansatte. Dermed kan vi supplere den bistand som vi har vedtaget i TRF.

Kreds 5

Bestyrelsesarbejde

Kredsens medlemstal ligger stabilt omkring 95 medlemmer. Vi har i den forgangen periode haft stor udskiftning i bestyrelsen, og desværre har vi nu i 1 år været én for lidt i bestyrelsen. Desuden har vi skiftet formand, idet ”Den Store Leder” blev valgt til formand i TRF ved sidste delegeretmøde.

Ny løn – kampen fortsætter

Det er den samme historie, der udspiller sig år efter år på DMI, når der skal forhandles ny løn! Ledelsen melder et beløb ud, som der er bred enighed om blandt de forskellige fagforbund, er for lavt. Især taget i betragtning af at lønniveauet ligger lavere end andre steder i staten. Herefter forhandles der i månedsvis om puljens størrelse og hvem den skal gælde for, inden vi kan komme i gang med de reelle forhandlinger. På trods af at der er indgået en aftale om hvem puljen skal dække, så er der hvert år et par personer uden for puljen, som ledelsen vil belønne og inden vi har set os om, så er diverse deadlines overskredet med flere måneder. Vores største problemer er, at ny løn bare ikke er konstrueret til folk i vagttjeneste samt at den afdeling som 95% af vores medlemmer er i, ikke får den procentvise andel af den samlede pulje som den er berettiget til. Derfor skal vi også i den kommende tid op på barrikaderne og kæmpe hårdt for vores retmæssige andel.

OK11

Helt som forventet var resultatet af OK11 magert, men derudover havde vi et hængeparti om nogle anciennitetsbaserede tillæg (se beretning 2010) hvor DMI havde fået en næse fra Modernisereringsstyrelsen. Så som den eneste institution under CO10 skulle vi ud i reelle forhandlinger. Det viste sig hurtigt at DMI ikke ville erstatte vores anciennitetsbaserede tillæg med noget tilsvarende, så vi fik forhandlet os frem til en løsning, hvor DMI over de næste 3 år udbetaler en sum penge til de berørte medlemmer. Grundtanken er, at det enkelte medlem får et mindre tillæg en del år før tiden, og derfor først efter 2022 vil være dårligere stillet.

Besparelser og nye udfordringer

Som andre statsinstitutioner har DMI også været pålagt besparelser og effektiviseringer. Senest har det betydet fyringer – vores gruppe er kun indirekte berørt. Men besparelserne og effektiviseringerne medfører et større arbejdspres og krav om fleksibilitet i forhold til pludselige forandringer i arbejdstider.

Men tiden siden sidste delegeretmøde har udover de daglige udfordringer med vejret også budt på andre udfordringer for meteorologerne. Bl.a. begyndte DMI i 2010 at producere web-tv (se http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/webtv.htm), hvilket har krævet en del pionerånd. En anden udfordring er den nye konkurrent, TV 2 Vejrcenter, som vi oplever har ført sig frem med en temmelig sensationspræget formidling af vejrinformation.

På trods af at rådighedskontrakterne for udsendelse i international tjeneste med forsvaret er forhandlet på plads, er de endnu ikke slået op – og som følge af forsvarets økonomiske situation er det ikke sikkert, at de vil blive slået op. Der har i løbet af de sidste par år alligevel været meteorologer med flyvevåbnet både på Island og i Litauen, hvor de er blevet honoreret som hvis man havde tegnet rådighedskontrakt.

Sammenlægningen af de danske og svenske luftrum til en samlet FAB (Functional Airspace Block) har også givet anledning til udfordringer. DMI og SMHI (det svenske meteorologiske institut) har siden sidste delegeretmødet arbejdet videre med samarbejdet med henblik på i fællesskab at levere meteorologiske services til det dansk-svenske FAB, hvilket har resulteret i dannelse af et konsortium som trådte i kraft den 1. januar 2012.

For at opfylde et EU-krav om at vise, at konsortium dannelsen vil skabe en effektivisering til gavn for kunderne, betyder det at vi skal vise en effektivisering/besparelse på 15%. Vi frygter at dele af denne besparelse findes ved forringelser af vores arbejdsvilkår, f.eks. ved nedlæggelse af en rådighedsvagt, med krav om større fleksibilitet til at tage ekstravagter i tilfælde af sygdom. Men konsortiet betyder også en større deling af arbejdsopgaverne imellem DMI og SMHI, f.eks. ventes det, at DMI skal producere nogle af de sydsvenske taffer (lufthavnsudsiger).

Kreds 6

2010 hvor teknikerne sagde ja til at overgå til TJOK, efter et stort oplysningsarbejde, hvor alle detaljer blev vendt og drejet. Kun 2 af ca. 50 tjenestemænd forblev som tjenestemænd.

Askeskyen og det økonomiske krise gjorde sit til en stram økonomi for Naviair og vore kunder. Men vi klarede både 2010 og 2011 uden personalereduktioner på grund af spare og effektiviseringsrunder i 2009 og 2010. Dette fortsatte i 2011 med regelforenklinger for alle grupper, for teknikerne var det vore vagtgående kolleger i Kontrolcentralen som stod for skud. Vi fik forhandlet en aftale igennem som en nulløsning, måtte ikke koste ekstra. Det lykkedes men der udstår en administrationsaftale.

Ny løn er stadig en langsommelig affære. Vi evaluerede 2010 i januar og lovede at klare 2011 før sommeren. Men det lykkedes ikke, det blev nytår og først underskrevet i januar 2012.

Forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011 var ikke store og er det heller ikke til overenskomstforhandlingerne 2013, men håbet er at kunne bevare reallønnen.

Kreds 7

Lige efter sidste delegeret møde fik vi afsluttet vores lønforhandlinger, og i den forbindelse overgang til ny løn. Det samlet forløb strakte sig også over 2 år, hvor det sidste år var venten på at Personalestyrelsen skulle få lavet papirerne. Det var meget forvirrende og frustrerende for medlemmerne og noget af et regnestykke for alt var med tilbagevirkende kraft til 1. oktober 2008.

Det var ikke med armene i vejret da vi gik fra forhandlingerne, men det er det vel sjældent. TRF og CO10 har været til stor hjælp og det var da spændene og meget lærerigt at deltage i forløbet.

I samme periode i foråret havde vi forhandlinger på Grønland, her var vi kun med til at give input til TRF som derefter blev sendt videre til CO10’s Grønlandsforhandler. I modsætning til den forhandling vi lige havde været igennem, hvor vi havde siddet med ved bordet inden i Personalestyrelsen, så var det en noget anden oplevelse. Havde langt fra den samme føling med hvad der skete og hvorfor. Men vi kom i hus med et rimeligt resultat, med bl.a. stigning i grundlønnen.

Da lønforhandlingerne og pengene var udbetalt, stod den på TJOK kampagne. Vi havde en række indledende møder hen over foråret og sommeren 2010 i planlægning af kampagnen sammen med Naviair, hvor vi som organisationer havde mulighed for at vende hver en sten og stille alle de kritiske spørgsmål.

Der var et stort ønske fra vores medlemmer om at vi skulle komme med en anbefaling om de skulle overgå til TJOK eller forblive som tjenestemænd. Vi ville ikke komme med en anbefaling, men vi kunne sikre at det som Naviair fortalte var korrekt. Her var vi rigtig godt hjulpet af det materiale som DATCA havde fået undersøgt/fremskaffet under deres kampagne nogle år i forvejen.

Der blev afholdt en møderække for medlemmerne opdelt i 2 faser. Første fase var direktøren Morten Dambæk der fortalte om Naviairs strategier og visioner, her var fremmødet lavt, hvilket var noget skuffende. Anden fase var det Personalechef Ghita Bonde og jurist Birgitte Kjersner, der talte om de retslige konsekvenser ved at overgå til TJOK, her var fremmødet rigtig stort, hvilket var positivt.

Resultatet blev at der kun var 2 som ikke overgik til TJOK, hvilket var for vores side et godt resultat, i den forstand at vi ikke stod med 50-50 TJOK’er og Tjenestemænd.

TJOK kampagnen sluttede i uge 43 i 2010 og ganske få dage efter modtog de af vores medlemmer, som er i den operationelle support, et brev om at de ved årsskiftet ville blive udlånt til NUAC, det fælles danske/svenske selskab, eller for at være mere nøjagtig er det et svensk selskab.

Den største omvæltning var tidsregistrering, udsendelse af regninger og at Naviair nu var en kunde og at det er kunden som bestemmer næsten alt hvad vi foretager os.

Over sommeren 2011 var vi igennem en regelforenklingsforhandling som gik ud på, at alle operationelle arbejdede efter de samme regler og aftaler, desværre ikke lønmæssigt. Det gav rigtig god mening da de operationelle går i det samme miljø og spejler sig meget i hinanden arbejdstidsregler/aftaler.

NUAC har fyldt en stor del af vores debat den sidste årstid og er blevet mere synlig jo tætter vi er rykket på at kontrolcentralen skal overføres til NUAC, her til sommer. Emnerne på de månedlige møder er også blevet mere konkrete og vi kan mærke at der ikke er fælles fodslag mellem NUACs ledelse og Naviairs driftschefer. NUAC har en idé om at nogle af vores arbejdsområder skal samles i Sverige eller helt udliciteres. Vi kan også mærke, at vores bemanding i Kontrolcentralen bliver presset, og der har været meget debat om det i det sidste årstid. Den største knast er reducering af en nattevagt, vi mener ikke at det kan lade sig gøre og har nogle tunge og rigtig gode argumenter for, hvorfor der ikke skal reduceres, men ledelsen har en helt anden opfattelse og vil bruge deres ledelsesret.

Det er ikke kun i København der sker ting og sager, der har langt fra været ro i provinsen. Længst nordpå i Grønland har/er vi ramt at en grim skimmelsvamp sag i tjenesteboligerne. Sagen har snart kørt en del år med tovtrækkeri mellem Naviair og udlejerne i Grønland. Naviair har taget dette meget seriøst og gjort hvad der står i deres magt til at få udbedret/fundet en løsning. Men desværre så ender sådanne nogle sager engang imellem på et politisk niveau.

På Vager har de fået udvidet banen, så der nu kan opereres med flyvemaskiner som B737/Airbus 319, og det har lufthavnen store forventninger til. Vi har sagt farvel til den dagligleder, som er gået på pension med udgangen af 2011.

Vi har desværre også måtte sige farvel til assistenterne i Aalborg. De havde sidste arbejdsdag i tårnet i medio oktober 2011. Der var 4 tilbage, hvor den ene var længst siddende bestyrelsesmedlem Ole Frankfurt. Alle har fået en frivillig aftrædelsesordning, hvor de to første assistenter fratrådte ved årsskiftet og de sidste to laver forefaldende arbejde op til 1 ½ år endnu.

Forretningsudvalg og sekretariatet

Overenskomstforhandlingerne 2011 (OK11)

Vi forberedte os nøjagtigt som vi plejede i FU og HB til OK11. Det viste sig desværre at store dele af vores arbejde var spildt, da de endelige krav blev udtaget på CO10’ s repræsentantskabsmøde den 2. november 2010.

De generelle krav blev nemlig ”skåret meget ned” og fokus blev holdt på at bibeholde reallønnen. Da vi samtidig havde et efterslæb på reguleringsordningen blev resultatet pauvert. Ydermere strandede de specielle krav, også dem der var udgiftsneutrale, hos CO10, da de ikke mente de havde dagens gang i forhandlingerne med Personalestyrelsen.

OK perioden blev så lavet 2 årig, for ikke at binde parterne for langt tid i de daværende usikre tider, som bekendt ikke har forandret sig frem til den kommende OK forhandling i 2013.

FU drøftede sidenhen OK11 forløbet og vi mener, at CO10 burde have informeret de implicerede organisationer bedre under forløbet. Vi undrede os voldsomt over at vi ikke fik mere tilbagemelding på vores krav undervejs, og at de så blev fejet af bordet uden forklaring af CO10. Vi sendte derfor et brev til CO10, hvor vi bad om en forklaring på hvorfor de havde handlet som de havde gjort mht. vores krav.

Organisationerne, herunder TRF, blev senere i 2011 inviteret til at deltage i en evaluering af OK forløbet med henblik på, via CFU, at aflevere en række punkter til videre bearbejdning hos Personalestyrelsen, herunder blandt andet fremtidens løndannelse, fremtidens tillidsrepræsentant og SU medlem og den danske model i fremtiden.

Ny hjemmeside

TRF’s nye hjemmeside gik i luften den primo 2011, da det var tid til en mere moderne hjemmeside, som også er nemmere at vedligeholde og ajourføre med nyheder mm. Vi har hosted siden på en ekstern server og samtidig knyttet en konsulent på, som for et beskedent beløb kan vedligeholde siden og lave små ændringer (www.trf.dk).

Bankforretninger

I foråret 2011 opdagede vi, at vores bank, Danske Bank, gav økonomiske støtte til politiske partier. Da Trafikforbundet er uafhængig af partipolitik, ønsker vi ikke via vores bank at støtte politiske partier. Vi undersøgte bankmarkedet for mest økonomiske varetagelse af vores daglige drift og investering af vores opsparede midler. Desuden krævede vi en nem og sikker daglig drift og ingen politisk støtte. Efter længere tids undersøgelser fandt vi Lån & Spar Bank til den daglige drift. Her får vi en service-minded, professionel betjening og en erhversnetbank, som kræver 2 personers godkendelse før en økonomisk disponering. Til investeringsdelen havde Nykredit det bedste tilbud. Som noget nyt og efter anbefaling fra mange uafhængige sider besluttede hovedbestyrelsen, at en lille del (max. 20%) af Trafikforbundets midler skal stå i aktier. I øjeblikket er ca. 9% af vores midler anbragt i aktier.

Fællessekretariatet

Fællessekretariatet, som vi startede i 2009 sammen med Kriminalforsorgsforeningen (KFF), har Birthe Jensen og Kim Schiødt kørt med faglig dygtighed. Men da den økonomiske situation ændrede sig for KFF, valgte hovedbestyrelsen at opsige aftalen om fællessekretariatet pr. 1. januar 2012. Birthe Jensen har valgt at stoppe ved udgangen af april 2012. Sekretariatet kører videre med Kim Schiødt.

Temadag om ny løn forhandlingerne lokalt på arbejdspladserne

I oktober 2011 afholdt Trafikforbundet en temadag for alle kredsbestyrelsesmedlemmer. Dagen blev indledt af Lenette Ahle Alder, konsulent på ny løn området i CO10, som på kompetent vis fortalte om baggrunden og mulighederne for ny løn. Dagen blev afsluttet med intern diskussion og vidensdeling om lokale ny løns forhandlinger. Det blev en god dag, og temadage i et bredere perspektiv vil være en oplagt mulighed i fremtiden.

Beretningerne blev herefter sat til afstemning.

Den mundtlige og skriftelig beretning blev enstemmigt vedtaget.

Ad 5 Regnskab

Regnskab 2010 og 2011

Birthe gennemgik regnskabet for 2010, der viste en overskub på 317.927 kr. mod et budgetteret underskud på 132.750 kr. Begrundelsen for overskuddet er bonus fra Forenede Gruppeliv på 442.802 kr. Der er en egenkapital på 3.606.000 kr. (inkl. konflikt/opsparingskontoen)

Budgettet for øvrige konti er overholdt.

Regnskabet for 2011 viste et overskud på 342.136 kr. mod et budgetteret underskud på 52.000 kr. Begrundelsen for overskuddet er igen bonus fra Forenede Gruppeliv på 539.944 kr. Egenkapital udgjorde 3.966.000 kr. (inkl. konflikt/opsparingskontoen)

Regnskabet for 2010 blev sat til afstemning.

Regnskabet for 2010 blev enstemmigt godkendt

Regnskabet for 2011 blev sat til afstemning.

Regnskabet for 2011 blev enstemmigt godkendt

Ad 6 Indkomne forslag

a. Forslag til vedtægtsændringer

§24

Kreds 4’s medlemmer besluttede i efteråret 2011 at nedlægge kredsen og bede om optagelse i Kreds 1. Overgangen skete d. 1. december.

Hovedbestyrelsen har godkendt kredsændringerne. Nu er turen kommet til delegeretmødets godkendelse i henhold til Trafikforbundets vedtægter

§24 stk. 5.

§35

Fællessekretariatet er nedlagt pr. 1. januar 2012.

§44

En urafstemning giver alle medlemmer, der ønsker indflydelse, mulighed for at tage aktivt stilling.

Et af de scenarier, der kan føre til opløsningen af Trafikforbundet, kan være en lille og indifferent medlemsskare. Her vil det være uheldigt, hvis ligeglade sofavælgere kan blokere for en hensigtsmæssig beslutning.

Ændringen er inspireret af Kreds 1’s revision af deres vedtægter og er i tråd med almindelig praksis.

§24 Nuværende: Kredsene har følgende organisatoriske af- grænsning: Kreds 1: Statens Luftfartsvæsen Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane. Kreds 2: Københavns Lufthavne A/S. Visse tjenestemænd og overenskomstansatte i Naviair. Kreds 3: Naviair: Dansk Flyvelederforening (DATCA). Kreds 4: Vejdirektoratet. Transportministeriets Departement. Kystdirektoratet. Applus+. Færdselsstyrelsen. Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger. Kreds 5: Danmarks Meteorologiske Institut. Kreds 6: Naviair: Tekniske sektioner og afsnit (Tele- klubben). Kreds 7: Naviair: Foreningen af danske fly- velederassistenter (FADFA).		§24 Ændres til: Kredsene har følgende organisatoriske af- grænsning: Kreds 1: Trafikstyrelsen, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Vejdirektoratet, Transportministeriets Departement, Kystdirektoratet og udlånte tjenestemænd i Applus+, Aalborg, Odense og Vagar Lufthavne. Kreds 2: Visse tjenestemænd og overenskomstansatte i Naviair samt Københavns Lufthavne A/S. Kreds 3: Dansk Flyvelederforening (DATCA). Kreds 4: Nedlagt 1. december 2011. Kreds 5: Danmarks Meteorologiske Institut. Kreds 6: Tekniske sektioner og afsnit (Tele-klubben) i Naviair. Kreds 7: Foreningen af danske flyvelederassistenter (FADFA).
§ 35TRF betjenes af et fællessekretariat mellem TRF og Kriminalforsorgsforeningen (KFF)		§ 35TRF betjenes af et sekretariat.
§ 44TRF kan kun opløses når mindst 3/5 af samt- lige medlemmer stemmer for opløsning. Et delegeretmøde afgør i så fald, hvorledes TRFs midler skal anvendes.		§ 44TRF kan kun opløses når mindst 3/5 af de ved en urafstemning afgivne stemmer er for opløsning. Et delegeretmøde afgør i så fald, hvorledes TRFs midler skal anvendes.

De foreslåede vedtægtsændringer blev sat til afstemning således at der først blev stemt om ændringerne i § 24 og § 35, som blev enstemmigt godkendt.

Herefter blev ændringerne i § 44 sat til afstemning, ændringerne blev enstemmigt godkendt.

b. Forslag til ændring af formandshonoraret

Forslag:

I tilfælde af at halvdelen eller mere end halvdelen af det årlige honorar til formanden går til frikøbe denne fra tjeneste, ydes der et årligt tillæg på kr. 60.000.

Baggrund:

Formålet med honorarerne er at anerkende det ansvar og den fleksibilitet, som posten kræver. Hidtil har vores formænd fået nogen arbejdstid til formandsarbejdet af deres arbejdsgiver, men det er ikke muligt, for den nuværende formand. I dag bruges ca. 3/4 af formandshonoraret på delvis frikøb af formanden. Den restende fjerdedel udbetales som egentlig honorar. Den nuværende formand er frikøbt 40% svarende til 15 timer om ugen.

Næstformand Allan Lundgren argumenterede for hovedbestyrelsens forslag:

Da Bolette blev formand opstod en ny situation for Trafikforbundet i forhold til tidligere valgte formænd.

For at have tid til formandsarbejdet har Bolette nemlig været nød til at lave en aftale med sin arbejdsgiver, gående ud på at TRF hver måned overfører at fast beløb til DMI svarende til 15 timers arbejde.

Da Bolette fik et løntillæg ved de decentrale forhandlinger i DMI i 2011, blev formandshonoraret indirekte sat ned, fordi TRF skulle betale mere til DMI.

Dette er utilfredsstillende for Bolette, idet det arbejde hun lægger i TRF ikke honoreres på linje med tidligere formænd i TRF.

Vedtages forslaget kommer Trafikforbundets honorarer igen på et mere normalt leje, så formanden får det største honorar, derefter næstformanden osv.

Som det er beskrevet i forslaget, skal denne ordning kun bruges, hvis der er nødvendigt at frikøbe formanden hos en arbejdsgiver med et beløb, der svare til halvdelen eller mere af det gældende formandshonorar.

Hovedbestyrelsens forslag til ændring af formandshonoraret blev enstemmigt vedtaget

Ad 7 Budgetforslag og fastsættelse af kontingent

Budgetter 2012, 2013 og 2014

Budget 2012

Bolette Brødsgaard gennemgik budgettet, og forklarede om de enkelte poster. Der er i budgetterne ikke regnet med almindelig regulering eller med forhøjelse af kontingentet.

HB/FU møder er sat op, så der er plads til en konsulent, foredragsholder eller andet på hovedbestyrelsens seminar.

Fællessekretariatets udgifter er specificeret ud på de enkelte konti.

Lønudgifterne i 2012 er lidt højere end i 2013 og 2014 pga. løn til 2 medarbejdere i årets første 4 måneder mod kun 1 medarbejder de efterfølgende år.

Johan Ohrt spurgte til konto 2031 som var sat op med kr. 20.000 og sat ned igen.

Årsagen er reception for Birthe.

Budgetterne for 2012, 2013 og 2014 blev enstemmigt vedtaget

Fastsættelse af kontingent

Kontingentet fortsætter uændret

Ad 8 Valg af formand

Punktet udgår formanden er IKKE på valg i 2012

Ad 9 Valg af næstformand

Der var to kandidater: Henrik Korngaard, kreds 7 – FADFA

Kasper Berg, kreds 3 – DATCA

Hovedbestyrelsen havde ingen indstilling.

Ordstyrer Preben Lauridsen gjorde opmærksom på vedtægternes § 14 stk. 4: Afstemning foretages ved håndsoprækning; såfremt mindst 1/5 af de delegerede kræver skriftlig afstemning, skal denne foretages.

Finn Kristensen bad om skriftlig afstemning, et flertal af de delegere stemte for en skriftlig afstemning.

Der blev gennemført skriftlig afstemning: Kasper Berg blev valg som næstformand

Ad 10 Valg af to revisorer

Hovedbestyrelsen indstiller til genvalg:
Ove Andersen
Søren Olufsen

Begge revisorer blev valgt

Ad 11 Valg af to revisorsuppleanter

Hovedbestyrelsen indstiller til genvalg:
Henrik Korngaard

og til nyvalg:
Hugo Hvidkvist

Begge revisorsuppleanter blev valgt

Ad 12 Eventuelt

Bolette takkede ordstyrer og viceordstyrer for at velgennemført delegeretmøde.

Bolette takkede afgåede næstformand Allan Lundgren og lykønskede nyvalgt næstformand Kasper Berg.

Sign.:		Sign.:
Preben Lauridsen, ordstyrer		Kim Schiødt, referent

FTF-A har nu udbetalt over en milliard kroner

Medarbejderne i FTF-A har nu tastet efterlønsudbetalinger for mere end en milliard kroner. Næsten alle ansøgninger er færdigbehandlet.

Af journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A

En rejse til Thailand med hele familien, pensionsopsparing eller afbetaling på gælden. Efterlønskronerne, som bliver udbetalt i denne tid, skal bruges til vidt forskellige formål. Og rigtig mange har allerede fået deres penge. Faktisk har FTF-A nu rundet en milliard kroner i udbetalinger.

”Det er jo rigtig mange penge, der er blevet sendt af sted her den første måned. Vi har arbejdet hårdt for at få pengene ud til vores medlemmer så hurtigt, som det overhovedet kunne lade sig gøre,” siger FTF-A’s kommunikationschef, Anders Tybjerg.

25.000 ansøgninger behandlet

Lige omkring 25.000 har bedt om at få deres efterlønspenge udbetalt, og FTF-A har nu klaret stort set alle ansøgninger, så der er gjort rent bord. Det betyder, at pengene for langt de fleste allerede er dukket op på kontoen, og ellers er de på trapperne.

”Vi har nået at behandle næsten alle de ansøgninger, der er kommet ind, og det er vi faktisk ret stolte af. Medarbejderne herinde har virkelig knoklet siden, der blev åbnet for udbetalinger den 2. april,” fortæller Anders Tybjerg.

I alt har 31 procent af de omkring 77.900, der havde efterlønspenge stående, nu bedt om at få deres penge udbetalt. På baggrund af de seneste opgørelser over udbetalinger og ansøgninger er FTF-A’s forventning, at i alt 35-40 procent vil bede om at få deres penge udbetalt, mens der er skattefrihed.

Der er tid endnu

Efterlønsbetalerne kan helt frem til 1. oktober få deres penge ud skattefrit mod at forlade efterlønsordningen. Tager man det valg, skal man dog være opmærksom på, at man ved samme lejlighed siger farvel til den skattefrie præmie, seniorjobordningen og fleksydelse. Det kan man læse mere om på FTF-A’s hjemmeside, hvor der er et stort efterlønssite.

Det er også via hjemmesiden, at FTF-A’s medlemmer kan følge deres egen efterlønssag. I Tast Selv-systemet kan man se information om sin egen sag. Man skal dog være opmærksom på, at der er en ekspeditionstid på tre dage, fra FTF-A har tastet udbetalingen, til pengene dukker op på bankkontoen.